Service- og supporttekniker

På grund af fortsat stigende aktiviteter på vores etablerede eksportmarkeder og satsning på nye markeder søger Bilwinco A/S en service- og supporttekniker. Ønsker du et afvekslende job, som giver og kræver frihed under ansvar. Er fleksibilitet og teamånd på arbejdspladsen vigtig for dig? Så søg jobbet som vores nye service- og supporttekniker.

Vi tilbyder:

En spændende arbejdsplads, hvor du vil indgå i et fagligt team på 7 serviceteknikere. De primære arbejdsområder omfatter installation af nye maskiner, service og teknisk problemløsning, intern support til kunder samt instruktion og hjælp til vores kunder i det meste af verden. Vi har kunder world wide.

Du kommer helt ind på livet af kunderne. Derfor skal du være serviceminded, virke motiverende og have gode kommunikationsevner. Med andre ord er professionel kundehåndtering en selvfølge for dig. Du skal være indstillet på 60-90 rejsedage om året. Projekterne eller servicebesøg varer fra én dag til et par uger, men længerevarende projekter kan forekomme. Når man ikke er på service-/installationsopgaver arbejdes der på Bilwinco's kontor i Hjørring. Når du er på kontoret, vil du deltage i den daglige support til kunder samt være en del af holdet, der varetager den daglige tilbuds-/ordrebehandling fra serviceafdelingen.

Vi lægger vægt på følgende:

  • Du har gode kommunikationsevner
  • Du er ansvarsbevidst og selvstændig
  • Du er fleksibel og kan træde til i pressede situationer
  • Du kan lide at arbejde i et travlt og til tider hektisk miljø
  • Du kan kommunikere på engelsk i skrift og tale, og kan du begå dig på tysk vil det være et ekstra plus
  • Du har mekanisk forståelse og kan vurdere på ældre udstyr, hvilke mekaniske dele der bør udskiftes
  • Du har erfaringer med PLC-programmering og elektronikstyringer
  • Du skal have en håndværksmæssig baggrund i elektrisk retning.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som servicetekniker med min. 2-4 års erfaring med servicering af maskiner og styringssystemer
  • Du bor centralt i forhold til Hjørring
  • Du arbejder struktureret og er en god afslutter
  • Du evner at arbejde simultant med mange opgaver, som din stresstærskel er høj.
  • Du er team- og samarbejdsorienteret
  • Du er en god sparringspartner for dine kollegaer

Du får:

Et afvekslende job på en arbejdsplads præget af et sjældent godt arbejdsmiljø, både socialt og i forhold til fysiske rammer. Organisationen er meget lidt hierarkisk og kulturen er uformel blandet med humor. Du vil få en god træning og introduktion til hele vores produktsortiment. Der satses på løbende udvikling af medarbejderressourcerne for at være på forkant med udfordringerne, som du vil møde hos kunderne.

Tiltrædelse:

Snarest mulig, men vi venter gerne på den rette kandidat og afholder samtaler løbende. Send ansøgning og CV til job@slet-dette.bilwinco.com.

Yderligere information om Bilwinco A/S og jobbet kan fås ved henvendelse til Service Manager Tom Mejland på +45 4035 3666.