|
Da den nuværende Area Sales Manager har fået nye udfordringer, søger vi en proaktiv efterfølger med stort drive, der selvstændigt får ansvaret for salget gennem agenter/distributører i Tyskland, Italien, Schweiz og Østrig. Du får reference til salgschefen.
Du kan se frem til et spændende, selvstændigt og udfordrende job på en arbejdsplads præget af et sjældent godt arbejdsmiljø. Tonen er uhøjtidelig med humoren som en vigtig del, ansvar under frihed og en generel fleksibel indstilling. Der satses på løbende udvikling af medarbejderressourcerne. Du får en internationalt orienteret funktion, som du kan udvikle dig i både personligt og fagligt.
Lidt om virksomheden..... BILWINCO A/S er en innovativ virksomhed, der udvikler og producerer kundespecifikke løsninger, som vil bidrage positivt til kundernes forretning gennem omkostningsbesparelser og et mere effektivt produktionsflow. BILWINCO A/S er etableret i 1955, en af verdens førende inden for branchen og baserer sit kundeforhold på ”We care”.
Virksomheden udvikler, sælger, fremstiller og monterer totalløsninger indenfor veje-, fylde- og pakkeanlæg hovedsageligt til fødevare- og metalindustrien. Ca. 80% eksporteres world wide, og kundeporteføljen spænder vidt fra store koncerner til den lille iværksættervirksomhed.
På hovedkontoret i Skanderborg er der ca. 60 ansatte, og derudover har BILWINCO A/S salgs- og servicerepræsentation i mange lande.
Dinopgave: Salgsansvar for Tyskland, Schweiz, Østrig og Italien. Kunderne findes primært indenfor fødevare- og metalindustrien Agent- og distributørpleje Kundebesøg med lokalagenter/distributører Udarbejdelse af tilbud og tæt samarbejde med Bilwincos Engineering afdeling Marketingarbejde, herunder messedeltagelse, koordinering af direct mail-kampagner og nyhedsbreve sammen med Marketingafdeling. Du arbejder med base i virksomheden, men skal regne med 60-75 årlige rejsedage hos agenter og kunder
Din baggrund og personlighed: Du har typisk en uddannelse som markedsøkonom, eksporttekniker, maskiningeniør eller tilsvarende Du har teknisk flair og interesse og ser tekniske problemstillinger som en spændende udfordring Du har minimum 2-3 års erfaring med BtB-salg gerne fra et teknisk betonet område og helst inden for eksportsalg Det er et ufravigeligt krav, at du behersker tysk i professionel forretningssammenhæng, skriftligt og mundtligt Du er vant til at arbejde i MSOffice-pakken og har generelt IT-flair. Du har drive og er en nysgerrig og udadvendt selvstarter, så det er naturligt for dig at være opsøgende i dit arbejde Du er dygtig til at skabe relationer og netværk og forstår værdien af et godt samarbejde internt på tværs af alle faggrupper. Du tager ansvar og er dermed en god repræsentant for virksomheden Din bopæl ligger maks. 1 times kørsel fra virksomheden i Skanderborg Ansøgningsfrist: 18. maj 2008, men vi indkalder løbende til samtale
Tiltrædelse: Snarest muligt – senest 1. september 2008
Ring til Jacob Clausen på telefon 86 76 00 28, hvis du har brug for supplerende oplysninger, eller send din ansøgning og cv snarest muligt, gerne pr. e-mail i Word-format, til trapez@trapezjob.dk eller til Trapez, Telefontorvet 1, 8000 Århus C. Mærk ansøgningen 1714.
Vi behandler naturligvis din henvendelse fortroligt.
Læs mere på www.bilwinco.com
Ønsker du et selvstændigt job, som giver og kræver ansvar under frihed? Er fleksibilitet og teamånd på arbejdspladsen vigtig for dig? Er konstruktion i Inventor din spidskompetence?
Du får:
Et afvekslende job på en arbejdsplads præget af et sjældent godt arbejdsmiljø, både socialt og i forhold til fysiske rammer. Organisationen er meget lidt hierarkisk, og kulturen er uformel blandet med humor. Du vil få en god træning og en introduktion til alle jobbets aspekter. Der satses på løbende udvikling af medarbejderressourcerne, og for den rette kandidat er der rigtigt gode udviklingsmuligheder – fagligt og personligt.
Lidt om virksomheden:
BILWINCO A/S er en innovativ virksomhed, der udvikler og producerer kundespecifikke løsninger, som vil bidrage positivt til kundernes forretning gennem omkostningsbesparelser og et mere effektivt produktionsflow. BILWINCO A/S er etableret i 1955, en af verdens førende inden for branchen og baserer sit kundeforhold på ”We care”.
Virksomheden udvikler, sælger, fremstiller og monterer totalløsninger indenfor veje-, fylde- og pakkeanlæg hovedsageligt til fødevare- og metalindustrien. Ca. 80% eksporteres world wide, og kundeporteføljen spænder vidt fra store koncerner til den lille iværksættervirksomhed.
På hovedkontoret i Skanderborg er der ca. 60 ansatte, og derudover har BILWINCO A/S salgs- og servicerepræsentation i mange lande.
Din opgave:
Da den nuværende konstruktør har fået nye udfordringer i Bilwinco, søger vi en ny medarbejder til konstruktion af kundespecifikke løsninger. Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt, selvstyrende projektteam med 8-10 kollegaer (fra salg, indkøb, projektering, montage, installation og service), som sammen styrer projekterne i mål. Ud over det daglige projektarbejde vil du få tildelt ansvaret for et kompetenceområde, hvor du skal sikre videndeling til den øvrige organisation.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
• Konstruktion og udvikling af kundespecifikke løsninger • Opfølgning på konstruerede opgaver hos underleverandører og i Bilwinco’s egen montage • Specifikation af indkøbs- og produktionsgrundlag samt udarbejdelse af dokumentation • Styring og koordinering af aktiviteterne under projektforløbet • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere, herunder fremskaffelse af dokumentation fra leverandører • Opbygning af specialkompetence og videndeling af denne til den øvrige organisation. • Support og samarbejde med servicemontører og den øvrige Bilwinco-organisation • Udarbejdelse af salgslayout • 10-15 årlige rejsedage
Din baggrund:
• Du er uddannet maskintekniker, produktionsteknolog eller tilsvarende teknisk uddannelse • Måske har du derudover en anden faglig relevant håndværksmæssig baggrund • Du har sikkert 4-5 års erfaring fra en lignende stilling • Du er virkelig skarp i Inventor • Du anvender naturligvis engelsk ubesværet, skriftligt og mundtligt og gerne et tredje sprog
Din personlighed:
• Du arbejder struktureret og selvstændigt og er desuden god til at overholde deadlines • Du er kvalitetsbevidst og evner at arbejde med flere projekter sideløbende • Du har et godt overblik og er god til at arbejde systematisk • Du er team- og samarbejdsorienteret
Ansøgningsfrist: 11. februar 2008, men vi indkalder løbende til samtale
Tiltrædelse: 1. april 2008 eller snarest muligt
Ring til Jacob Clausen på telefon 86 76 00 28, for yderligere oplysninger. Eller send snarest muligt din ansøgning og CV, gerne pr. e-mail i Word-format, til trapez@trapezjob.dk eller til Trapez, Telefontorvet 1, 8000 Århus C. Mærk ansøgningen 1681. Vi behandler naturligvis din henvendelse fortroligt.
Læs mere på www.bilwinco.dk
|